Fibromyalgi

Blid lindring af fibromyalgisymptomer

Fibromyalgi kan have mange ansigter, og sygdommen rammer forskellige mennesker på forskellige måder – men det er en sygdom, der har voldsomme konsekvenser for både det enkelte menneske og de pårørende, fordi den i den grad begrænser mulighederne i hverdagen. Selvom fibromyalgi er en kronisk sygdom, er det muligt at lindre smerter, gener og andre symptomer, så du kan forbedre dit overskud og få sygdommen til at fylde mindre i din hverdag.

Tryg behandling på dine præmisser

Når du kommer til behandling hos os, er det vigtigt, at vi lærer hinanden at kende, før vi starter behandlingen. Vi tager os tid til at lære dig og din situation at kende, så vi ved, hvor vi skal sætte ind – og hvor, vi skal være ekstra forsigtige. Vi arbejder primært i ansigtet og på hænderne og fødderne. Når vi behandler fibromyalgi, er vi altid meget opmærksomme på at tage ekstra hensyn i de områder, hvor din smerte er værst – og vi sørger for, at din behandling i det hele taget er blid og nænsom.

Afslappende og rolig behandling

Under behandlingen vil du opleve, at du føler dig afslappet, og at din krop bliver tung. Måske falder du i søvn, og det er helt okay – du behøver ikke holde dig vågen. Nogle drømmer, mens de sover – andre ser farver. Imens du slapper af, stimulerer vi roligt dit nervesystem og hormonsystem, og vi laver lymfedrænage. Det er vigtigt at balancere energisystemet, fordi lindringen er afhængig af kroppens signaler og væsker.

Hvad kan du forvente efter en behandling?

Efter behandlingen vil du mærke, at din krop reagerer. Det er forskelligt, hvor meget du mærker, og hvor længe reaktionen varer, men det kan i nogle tilfælde vare op til 48 timer.

Du kan bl.a. opleve, at:

  • du er mere træt end normalt.
  • du pludselig har fået et energiboost.
  • du trænger til væske.
  • din urin lugter.
  • din afføring er mørkere og lugter mere.
  • du har lettere til tårer.
  • du har færre smerter.

Du skal sørge for at drikke mellem 2 og 2,5 liter vand i løbet af dagen, når du er blevet behandlet – ellers risikerer du at få hovedpine. Det er også vigtigt, at du tager den med ro og lytter til din krop, uanset om du oplever, at du er træt eller fyldt med energi. Hvil dig, og tag det roligt – din krop har brug for det – selvom det kan være fristende at klare hovedrengøringen, hvis du pludselig føler dig energisk.

Hvor mange behandlinger skal du have?

Det er forskelligt fra person til person, men typisk skal du regne med at have 4-5 behandlinger, før du kan afgøre, om du oplever en forandring i din hverdag. Du har altid mulighed for at afbryde et behandlingsforløb, hvis det ikke føles rigtigt for dig.I begyndelsen er det optimalt, at du får én behandling om ugen. Inden hver behandling får vi en snak om, hvordan du har haft det siden sidst, så vi kan justere efter dit behov.

Efter 4 eller 5 behandlinger kigger vi på din samlede oplevelse og aftaler, om behandlingerne skal fortsættes eller afsluttes.Hvis du har haft glæde af behandlingerne, når du afsluttes, vil vi ofte aftale, at du kommer til vedligeholdelsesbehandlinger en gang om måneden eller en gang hver anden måned, så du kan holde effekten ved lige.

Har du spørgsmål inden behandlingen?

Du er meget velkommen til at tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål eller andet, du har brug for at vende med os. Du kan skrive til os på mail til charwell@charwell.dk eller sms til 40 19 64 63, så ringer vi dig op.

Hvad koster behandlingen?

En behandling koster 700,00 kr.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram